De skrottede kineserne: - Nu producerer vi alt indenfor en radius af seks kilometer
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Man kan næsten ikke se sine egne fingre for damp, når man træder helt tæt på sydekarret på Mariager Saltcenter. Her dufter utvivlsomt af salt, og det syder og bobler under overfladen i det 50 grader varme vand. Med langsomme, tålmodige bevægelser bevæger sydemesteren den overdimensionerede skraber hen over karret i sydehytten, mens flagerne under afdampningsprocessen lige så stille manifesterer sig.
- Om ti minutter vil flagerne være så store, at vi kan fjerne saltkrystallerne fra overfladen, siger sydemesteren efterfulgt af:
- Vil I smage?
Og det vil vi selvfølgelig gerne.
260 millioner år gammelt havvand
Saltet er lunt, og smagen er kompleks. Nuancerne toner frem, mens saltet smelter på tungen og afslører en blødhed, en mildhed og en smagsmæssig varme, som man ikke umiddelbart forbinder med sit bordsalt derhjemme.
Produktionsmetoden stammer fra Middelalderen, det bliver ikke meget mere autentisk. Men faktisk er saltet endnu ældre. Det håndlavede sydesalt fremstilles af 260 millioner år gammelt havvand.
Den historie kan sydemesteren fortælle igen og igen, når turister fra ind- og udland besøger Mariager Saltcenter. Turister er der dog ikke mange af, sådan en råkold februarmorgen, hvor sydemesteren henter brænde til den brændeovn, der varmer saltkarret op. Der går ret meget brænde til i løbet af en dag. Faktisk så meget, at det kan mærkes i budgettet efter priserne på brænde er eksploderet det seneste år.
Når saltkurvene er fyldt op, fragtes saltet til hovedhuset, hvor det tørres og sigtes - og fordeles til sidst i en emballage, som Mariager Saltcenter har udviklet i samarbejde med to lokale plastvirksomheder: Dania Plast, der har støbt plastdåserne, og Aage Vestergaard Larsen (AVL), der har leveret genanvendt granulat til støbningen.
Det giver mening, forklarer Leif Skaarup, adm. direktør i Mariager Saltcenter. Dania Plast og AVL ligger nemlig indenfor en radius af seks kilometer fra sydesaltsproducenten, og tonsvis af CO2 er sparet på dén konto. Desuden har saltcentret valgt at gå i en mere bæredygtig retning: Det kinesiske pap er skrottet til fordel for en emballage i genanvendt plast.
Nu sælges det håndlavede sydesalt i stedet i en emballage, der består af 87 procent rPP. Et regenerat, der kan genanvendes igen og igen. Og dét er et regnestykke, som man godt kan li' i det nordjyske.
- Det er en god fortælling: Vi sparer en masse fragt og CO2-udledning, vi bruger lokale producenter, og vi bruger genanvendt plast. Leif Skaarup, adm. direktør i Mariager Saltcenter
- Det er en god fortælling: Vi sparer en masse fragt og CO2-udledning, vi bruger lokale producenter, og vi bruger genanvendt plast. Det er en fortælling, vi kan bruge i vores branding, men samtidig er det også enormt lavpraktisk. Fleksibiliteten er høj, og vi taler hurtigere og nemmere sammen ...
- Samtidig er vi ikke gået på kompromis med kvaliteten af emballagen. Vores produkt er et håndlavet, high end-produkt, hvilket emballagen afspejler, siger Leif Skaarup.
"Det var oplagt"
Samarbejdet begyndte i efteråret 2021, hvor Mariager Saltcenter tog emballagen op til revision. Hidtil havde saltcentret hentet papemballage hjem fra Kina. Men efter et par gode snakke med kreativ direktør hos AVL (og Mariagerbo), Gitte Buk Larsen, spirede idéen om at få fremstillet plastemballage af genanvendt plast.
- Det var bare så oplagt: Vi har alt, hvad vi skal bruge til projektet her i Mariager, siger Gitte Buk Larsen, der sammen med Leif Skaarup og teknisk projektleder på Dania Plast, Claus Håhr Veile, har driblet projektet i mål.
30.000 dåser om året
Dania Plast støber 30.000 dåser om året. Dåserne består af en ydre emballage i rPP, mens inderskålen fremstilles af virgin plast.
Vi når ikke op på en emballage af 100 procent genanvendt plast. Desværre. Men sådan er situationen lige nu, fordi rPP ikke er godkendt til fødevarekontakt. Tommy Bonnerup, adm. direktør i Dania Plast
- Derfor når vi ikke op på en emballage af 100 procent genanvendt plast. Desværre. Men sådan er situationen lige nu, fordi rPP ikke er godkendt til fødevarekontakt, siger adm. direktør Tommy Bonnerup og suppleres af Gitte Buk Larsen, der i flere år har arbejdet på at producere genanvendt plast til fødevarekontakt i en sådan kvalitet, at det kan godkendes af de danske fødevaremyndigheder.
- Vi har arbejdet i flere år på projektet med at udvikle ny teknologi og processer, der muliggør genanvendelse af de største plastfraktioner, PE og PP, til fødevareemballage. Det er halvandet år siden, vi søsatte vores nye produktionslinje Pippi, som hver dag producerer højkvalitet, genanvendt PP og PE af husstandssorteret plastaffald. Vi er jo faktisk klar med hele set up'et. Vi kan trykke på startknappen, hvis vi fik lov, i morgen. Nu mangler vi blot godkendelserne, siger Gitte Buk Larsen, der blandt andre har samarbejdet med fødevaregiganten Orkla i testprocessen.
I 2023 står der derfor "lobbyarbejde" i Gitte Buk Larsens kalender. Ind til da går langt de fleste påfyldere PET-vejen, fordi det pt. er den vej, de kan gå.
Det er drønærgerligt, for kigger vi på vores husstandssorterede plast, udgør fraktionerne af PE og PP hele 65 procent. Det er en kæmpe ressource. Gitte Buk Larsen, kreativ direktør i Aage Vestergaard Larsen.
- Men det er drønærgerligt, for kigger vi på vores husstandssorterede plast, udgør fraktionerne af PE og PP hele 65 procent. Det er en kæmpe ressource, siger Gitte Buk Larsen.
Et biprodukt
Egentlig er saltet på Mariager Saltcenter et biprodukt, for saltcentret er oprindeligt et formidlings- og oplevelsescenter med saltmine, sydehytte, udstilling og spa-afdeling. Turisterne skal se saltet blive fremstillet - men i stedet for efterfølgende at køre saltet i havnen, sælges det nu til delikatessebutikker, i detailbutikker i Jylland og i egen webshop. Og selvom saltet er 'biprodukt', har Leif Skaarup store forventninger til væksten.
- Centrets primære formål er formidling. Om historien, geologien og den moderne brug af salt. Men salget af saltet bidrager positivt til regnskabet og ikke mindst til at skaffe arbejdspladser i lokalområdet, siger Leif Skaarup. Derfor vil Leif gerne øge den mængde salt, der kan sælges fra Mariager Saltcenter.
- Vi sælger 15 tons salt om året. Det er en lille produktion i forhold til andre danske saltproducenter. Skal vi hæve produktionen, skal vi til at fremstille salt uden for saltcentrets åbningstid. Det kan vi også godt, siger Leif Skaarup.
Hvor meget salt, vil I gerne producere?
- Jeg drømmer lidt om at komme op på 25 tons. Det kan vi relativt simpelt producere i den sydehytte, vi har, hvis vi starter lidt tidligere om morgenen og slutter lidt senere på eftermiddagen, siger Leif Skaarup, der udover at emballere salt på dåser, også leverer salt til blandt andre Thiese Smør og Orkla Foods. Og måske er endnu en storkunde på vej.
Hvis Mariager Saltcenter går op i kadence, står både Dania Plast og AVL klar med støbning af mere emballage.
De nye dåser af plast er i øvrigt blevet til med tilskud fra den såkaldte "omstillingspulje", der ydede coronaramte erhverv økonomisk tilskud efter nedlukningen af Danmark i 2020, hvilket medførte lange perioder uden åbning og indkomst for landets kulturinstitutioner, herunder Mariager Saltcenter.
